Vej & Park · STU-linjen for dig som vil være udendørs
Hvis du gerne vil arbejde udendørs med pasning af veje og parkanlæg er vores Vej & Park linje måske noget for dig.
Vi råder over en maskinpark med forskellige slags maskiner som udendørsholdet bruger til at passe parken og vejene omkring Lindersvold. Den brolagte gårdsplads skal vedligeholdes og holdes pæn, parkeringspladsen og grusvejene på området skal holdes i orden, trapper og gangstier skal holdes isfri om vinteren, lindetræerne skal stynes, græsarealer slås sådan at vi samtidig passer på biodiversiteten.
Vej & Park teamet holder også til i vores rummelige værksted hvor der er mulighed for at vedligeholde og reparere de maskiner som holdet har ansvaret for. Nogle gange designer og fremstiller holdet redskaber som de mangler, fx vejhøvl og tromle.
Vi har også gode kontakter til håndværkere i lokalområdet, som du kan komme i praktik hos.
Det her kan du lære på vores Vej & Park-linje:
- Passe parkanlæg med forskellige slags maskiner, fx havetraktor, minigraver, buskrydder, hækklipper og diverse håndværktøj
- Passe grusveje og gruspladser med vejhøvl og tromle
- Passe flisestier og terrasser med fejemaskine
- Lære om sikkerhed på et værksted og i arbejdetmed parkmaskiner
- Tage §17 Sikkerhedskursus på EUC ift. svejsning
- Reparere udstyr i vores værksted, herunder at svejse
- Passe træer og buske – styning og veteranisering
- Etablere kvashegn, kompostbunker, stendynger og andre elementer ift. “Vild med vilje” områder
- Samarbejde med dem, her på stedet, som står for andre produktioner, fx grøntsagshaven, som vi hjælper med bl.a. pløjning.
- Kundepleje og vedligeholde god kontakt med kunder
Lindersvold er en gammel herregård, der kræver en del vedligehold. Det giver mange spændende og anderledes opgaver, som du også kan være med til at løse.




LINKS
ADRESSE
STU Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 10492793


