STU smedelinje  for dem der gerne vil være smed

 

1000 traner for fred


 

 

Årets sommerteater på Skolecenteret Lindersvold tager udgangspunkt i den japanske fortælling om krigsbarnet Sadako, der ønskede sig fred i verden. Vil du hjælpe os med at nå målet om 1000 traner? Vi folder på livet løs. 1000 traner skal det nå at blive til, inden sommerens teaterforestilling på Skolecenteret Lindersvold får præmiere den 1. juni kl. 13:00.

I år spiller vi nemlig stykket ”1000 traner for fred”, der tager udgangspunkt i den sande historie om den japanske pige Saduko. Hun blev syg med leukæmi som følge af Hiroshima-bomben, og besluttede sig derefter at folde traner som et symbol på fred, og fordi hun håbede, at hun ville blive rask.  Desværre døde hun af sin sygdom, men hendes historie er aldrig blevet glemt. Den dag i dag folder skolebørn verden over stadig traner for fred.

Universelt budskab

Det er lærer Federica, der står for at instruere og koordinere forestillingen, og hun fortæller at stykket blandt andet er blevet valgt med tanke på situatio-nen i Ukraine: ”Men budskabet om verdensfred er naturligvis universelt, og vi har valgt at opsætte stykket, fordi det giver anledning til at reflektere over, hvordan vi alle sammen kan bidrage til en verden med mindre krig”, fortæller hun.

Sommerteateret på Skolecenteret Lindersvold er en mangeårig tradition, hvor lærere, pædagoger, elever og beboere sammen bruger flere måneder på at forberede et stort opsat stykke. I juni måned drager alle så afsted for at mødes med andre skoler i en stor turnering, hvor bedste stykke vinder æren og en stenskulptur.

”Det er altid en stor og god oplevelse for alle, der er med, og det er første gang i flere år, at det kan lade sig gøre at mødes fysisk, så vi glæder os meget”, fortæller Federica.

 

 

STU smedelinje er blot en af flere linjer med værkstedindretning.

 

Kom til præmiere

De 1000 foldede traner skal naturlig bruges som rekvisitter i stykket, og mange af dem er foldet i blåt og gult papir. Federica og flere af skuespillerne mødes en aften om ugen for at folde traner, men hun beder også om hjælp udefra:

”Vi vil sætte stor pris på eventuelle bidrag, og har derfor aftalt med Meny i Faxe, at man kan aflevere traner hos dem i en boks ved kassen.”

 

 

STU smedelinje er blot en af flere linjer med værkstedindretning.

Hvad er STU College Lindersvold?


Vi en lille STU i et stort fællesskab.

Hos os får du ro til at udvikle dig selv i dit eget tempo. Du vil få engagerede og nærværende lærere, der arbejder aktivt for, at du trives i fællesskabet på skolen.

Vores STU-uddannelse er individuel. Det vil sige, at vi tilrettelægger dit forløb efter dine interesser og ønsker. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt skolens udearealer og den smukke natur omkring os.

Vores elever er ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager udgangspunkt i dig og dine forudsætninger, og hos os vil du blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.


 

 

Kender du en ung som har brug for et STU tilbud?


Ring gerne til os for at høre nærmere om hvilke muligheder vi har her på stedet – eller blot for at få et godt råd.

Vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige sted.


Ring til Anna

28 19 55 44

ADRESSE

STU Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe

CVR 10492793

KONTAKT

LEDER
Birgitte Bugge
birgitte@lindersvold.dk
51 21 75 59