+45 40 17 79 15 mary@lindersvold.dk

Til UU-vejleder / Sagsbehandler


STU College Lindersvold optager unge mellem 15 og 26 år, der har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter lov nummer 564 om STU. Uddannelsen varer tre år, og kan helt eller delvis foregå på Lindersvold.

Vores STU-uddannelse er individuel. Det vil sige, at vi tilrettelægger forløbet efter elevens interesser og forudsætninger. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt skolens udearealer og den smukke natur omkring os. Lindersvold Skolecenter er et stort sted, der også rummer en bodel, kollegieværelser med støtte, en heldagsskole og desuden Den Rejsende Højskole, derfor har vi mulighed for at tilbyde mange forskellige løsninger til eleverne.

Vores elever er ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager udgangspunkt i elevens forudsætninger, og hos os vil hun/han blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde.

Med venlig hilsen
Mary Viller, daglig leder.
Tlf.: 40 17 79 15
E-mail: mary@lindersvold.dk