+45 40 17 79 15 mary@lindersvold.dk
Vores Nyhedsbrev

STU Sjælland

STU College Lindersvold
– en lille STU i et stort fællesskab.

Til UU-vejleder / Sagsbehandler


STU College Lindersvold optager unge mellem 15 og 26 år, der har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter lov nummer 564 om STU. Uddannelsen varer tre år, og kan helt eller delvis foregå på Lindersvold.

Vores STU-uddannelse er individuel. Det vil sige, at vi tilrettelægger forløbet efter elevens interesser og forudsætninger. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt skolens udearealer og den smukke natur omkring os. Lindersvold Skolecenter er et stort sted, der også rummer en bodel, kollegieværelser med støtte, en heldagsskole og desuden Den Rejsende Højskole, derfor har vi mulighed for at tilbyde mange forskellige løsninger til eleverne.

Vores elever er ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager udgangspunkt i elevens forudsætninger, og hos os vil hun/han/den blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde.

Med venlig hilsen,

Mary Viller, daglig leder.
Tlf.: 40 17 79 15

mary@lindersvold.dk

 

STU tilbud på Lindersvold Skolecenter
STU tilbud med mange linjer

STU tilbud Sjælland: Lindersvold er et lille sted midt i et stort fællesskab

En af vores styrker er, at vi er en del af et større fællesskab. Derfor vil vi vove at påstå, at vores STU tilbud er helt særligt. Vores naboer på stedet er bl.a. Den Rejsende Højskole, hvor unge fra hele Europa kommer for at lære om udvikling og bæredygtighed eller tager en pædagogisk uddannelse. Disse unge kommer ofte med stort personligt overskud som de unge på STU’en kan få glæde af. Vi spiser frokost sammen hver dag, og vi udfordrer hinanden ved bordtennisbordet eller ses til fællesaktion i haven. Det er noget særligt, at vores TU tilbud giver de unge mulighed for at øve deres engelske, eller finde en ligesindet som deler deres særlige interesse for guitarspil, manga eller fodbold – eller noget helt andet. 

STU tilbud med bodel

Vores naboer på matriklen er også Botilbuddet på Lindersvold og Step-Up Kollegiet hvor nogle af vores STU’ere bor på enten en §85 eller §107 plads. Det giver god mening for dem, at have et helhedsorienteret STU tilbud, hvor der er ro på hele vejen rundt. Stederne arbejder godt sammen for at sikre, at de unges forløb bliver så optimalt som muligt ift. deres personlige og faglige udvikling. På denne måde kan fx botræning og træning i ADL blive indarbejdet på en helt naturlig måde, hvor alle trækker på samme hammel.