+45 40 17 79 15 mary@lindersvold.dk

Bo på Lindersvold · STU med bodel


 

Vi oplever at mange unge som er ved at tage en STU uddannelse ønsker at komme væk hjemmefra. Ofte passer det fint, at de kan kombinere deres STU forløb med at bo her på stedet sammen med andre unge – det vi plejer at kalde en “STU med bodel”. Her er et par muligheder for at man som ung kan komme til at bo på Lindersvold.

 

Kollegieværelser

Step-Up Sydsjælland tilbyder egne værelser med støtte efter servicelovens §85. Vores kollegieværelser er til dig, der ønsker at bo selv, men stadig med voksne omkring dig, der kan hjælpe med dagligdagens praktiske gøremål og udfordringer. Du kan for eksempel få hjælp til vask og madlavning og økonomistyring, og til at læse papirer fra kommunen.

 

Botilbud

Botilbuddet Lindersvold tilbyder et sundt, aktivt fællesskab, hvor alle bidrager med det de kan, og hvor alle kan være med. Flere af vores STU-elever bor allerede hos os. Vores erfaring er, at det giver en god og sammenhængende hverdag, når man både bor og går i skole på Lindersvold.
 
 
STU med bodel tilbydes bl.a. på Botilbuddet Lindersvold
STU med bodel kan tilbydes både som §107 eller §85

Botræning i forbindelse med STU uddannelse

I selve STU uddannelsen er der et fag som hedde “Lifeskills” hvor man lærer om det som også kaldes “almindelig daglig livsførelse” (ADL) – altså at holde styr på hverdags-ting såsom madlavning, tøjvask, betaling af regninger, rengøring og andre “kedelige ting” som kan vokse en over hovedet hvis man ikke får dem ordnet. Du kan læse mere om Lifeskills her.

Du har mulighed for at bo på Lindesvold mens du tager din STU uddannelse. Her får du støtte af medarbejdere i det omfang du har brug for det. Du kommer også til at bo sammen med andre unge, som er igang med at forberede sig på en selvstændig tilværelse, ligsom dig. Det vil sige, at du kan få botræning eller ADL undervisning i gennem hele din hver dag, både på skolen og der hvor du bor. Det er det der kaldes “STU med bodel”.