+45 40 17 79 15 mary@lindersvold.dk

Grøn linje


​Vil du gerne dyrke grøntsager og tage havetraktorkørekort, så er Grøn Linje noget for dig. Vi passer også Lindersvolds parkområder og frugthaver, og du får ansvar for dit eget jordområde, som du kan eksperimentere med. Her kan du dyrke velsmagende krydderurter, smukke blomster eller dine yndlingsgrøntsager. Du kan også lære, hvordan man sammensætter planter, der får bier og insekter til at trives.

Vi samarbejder med vores dyrelinje om at passe vores bistader. Det er nemlig bierne, der bestøver vores frugttræer og er med til at give os en god høst.

Vi er vilde med naturen på Lindersvold, og det håber vi også, at du bliver. Hos os får du jord under neglene, beskidte knæ og du kommer til at følge årstidernes skiften på tæt hold. En dårlig dag bliver bedre, når man har brugt et par timer i det fri, og når man helt bogstaveligt kan høste frugterne af ens arbejde i slutningen af sommeren. 

 Vi underviser også i, hvordan man kan tænkte klima og bæredygtighed ind i sin dagligdag. For eksempel ser vi på, om man kan bygge højbede af genbrugsmaterialer, hvilke alternativer der findes til kunstgødning og hvordan man passer sine havearealer, så de også bliver et rart hjem for fugle, insekter og smådyr. 

Center for Planetbeskyttelse
Center for Planetbeskyttelse er omdrejningspunktet for vores aktiviteter og produktioner. Her har vi stort fokus på klimaforandringer og på, hvordan vi organiserer bæredygtig produktion og gode fællesskaber. For vi oplever, at relationerne mellem både elever og lærere styrkes, når der er en fælles sag at kæmpe for. 

Du kan læse mere om vores Center for Planetbeskyttelse her.