+45 40 17 79 15 mary@lindersvold.dk

Om os


STU College Lindersvold
Vi er en lille STU i et stort fællesskab.

Hos os får du ro til at udvikle dig selv i dit eget tempo. Du vil få engagerede og nærværende lærere, der arbejder aktivt for, at du trives i fællesskabet på skolen.

Vores STU-uddannelse er individuel. Det vil sige, at vi tilrettelægger dit forløb efter dine interesser og ønsker. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt skolens udearealer og den smukke natur omkring os.

Vores elever er ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager udgangspunkt i dig og dine forudsætninger, og hos os vil du blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.

Lindersvold Skolecenter
Skolecenteret Lindersvold ligger på kanten af Præstø Fjord, kun få kilometer fra Faxe by. Vi bor på en gammel herregård med store parkområder, hvor vi har heste, bier, høns og kaniner. Vi dyrker vores egne grøntsager, laver bål, spiller bold og spiser ude, når vejret er til det.

Lindersvold er hjem for STU’en, et botilbud, en heldagsskole for 0.-10. klasse, et opholdssted og desuden Den Rejsende Højskole. Vi er et levende og internationalt orienteret miljø, og det kommer du til at opleve i dagligdagen, hvor vi laver mad, teater, brætspil. Vi rejser sammen rundt i hele landet til koncerter, teateroplevelser og sportsbegivenheder med andre skoler i vores netværk.

Kort sagt er vi fælles om mange ting her på stedet. Det er en vigtig del af vores målsætning at alle, der har deres daglige gang på Lindersvold, kan mærke, at de er en del af hele Lindersvold.

Det er derfor, vi skriver, at vi er en lille STU i et stort fællesskab.

Du kan finde de øvrige tilbud på Lindersvold Skolecenter her: 

Botilbuddet Lindersvold
Step-Up Sydsjælland
Heldagsskolen Lindersvold
Opholdsstedet Lindersvold